Kære alle,
Vi vil gerne takke for den store opbakning og den enighed, der har været omkring det nye oplæg til spillerrangering og holdsammensætning. Vi ser frem til at afprøve konceptet fra i morgen og få indsamlet erfaringer, som vil komme hele klubben til gode.
Ud over principperne for hold- og spillerrangering, besluttede vi herefter at prioritere de spillere, der ønsker at være faste spillere på holdene i Hverdagsturneringen, efterfulgt af dem, der kun ønsker at være reserver. Vedhæftet finder I derfor den opdaterede spillerrangliste og holdsammensætning for Hverdagsturneringen, der gælder frem til og med d. 31. marts 2025.
For at sikre konceptets fremtid, når det bliver muligt at tilmelde flere hold, har vi inddelt alle spillere i hold baseret på de principper, vi aftalte på mødet. Det skal bemærkes, at vi i 2025 kun har tilmeldt tre hold til Hverdagsturneringen, jf. beslutning på spillermødet d. 6. november 2025.
Hvis I har spørgsmål til konceptet, er I altid velkomne til at kontakte os i Spillerudvalget.
Med venlig hilsen,
Spillerudvalget – Allan K., Anders og Peter